Marianne Nagler har designet det første motiv, i en serie af nye KKL diplomer

Marianne Naglers billede er det første i en række af nye KKL-diplomer, med motiver af dansk-jødiske kunstnere.

Med rødderne i jorden og kronen, der strækker sig mod himlen, symboliserer billedet menneskets rodfæstethed til tilværelsen.

Selv siger Marianne Nagler:
“Det er ideen om træer, der er hellig, ligesom livet i alle dets afskygninger. Det er træernes åndfuldhed, der interesserer mig. Jeg har malet billedet, fordi træer er så utrolig fundamentale og væsentlige for hele vores tilværelse. Det vil være uendelig ødelæggende, hvis man fjerner træerne. De er en livsnødvendighed. Uden dem, ville Jorden blive en gold ørken og uden dem, kan vi ikke trække vejret”.

Når du støtter KKL, får du et diplom med en tekst, du bestemmer. Det kan for eksempel være til dedikationen af en mindelund eller som symbol på, at man har givet vand til Israel.

Læs mere og se flere af Marianne Naglers billeder på hjemmesiden www.cordosa.dk/baggrund.htm