Essensen af JNF

På fjerdedagen af deres besøg, kom delegationen fra JNF Australien til Negev, hvor den var vidne til livet i det sekulære-religiøse Sheizaf. Desuden indviede den en ny legeplads i Nitzanei Sinai, tæt på grænsen til Ægypten. Under besøget fik delegationen en uventet og bitter smagsprøve på sikkerheds-situationen på grænsen til Gaza, hvor planlagte besøg på JNF-projekter blev aflyst på grund af den eskalerende vold fra Gaza-striben.

[Læs mere]

WIZO WALK den 26. august 2018

I august løb WIZOs årlige naturvandring – WIZO WALK – som sædvanligt af stabelen. Og som

sædvanligt donerede KKL vand til deltagerne, så ingen kom til at tørste.

Vejret var med os

Turen foregik i år i Gilleleje og dets naturskønne omgivelser. At valget af lokalitet faldt på Gilleleje skyldes at det her i 2018 er 75 år siden, at jøderne i Danmark måtte flygte fra nazistisk forfølgelse. Mange blev reddet med fiskerbåd til Sverige netop fra Gilleleje Havn. Desværre var der også en stor gruppe jøder, som blev pågrebet af de tyske soldater, mens de skjulte sig på loftet i Gilleleje Kirke. Også dette mindedes deltagerne i dette års Wizo Walk.

Guide på turen var Tove Udsholt, som har en ganske særlig historie, idet hun er et af ”de gemte børn” – spædbørn som de jødiske forældre efterlod i fremmede familiers varetægt for at beskytte børnene mod de farer, som flugten kunne medføre, og for at spædbarnsgråd ikke skulle røbe flygtningenes tilstedeværelse for de tyske soldater. Tove Udsholt fortalte om sin dramatiske historie og viste rundt i Gillelejes skønne omgivelser, som blev hendes hjem fra oktober 1943.

Tak til Wizo for at arrangere denne smukke og interessante vandretur. Vi i KKL glæder os til at bidrage til Wizo Walk igen til næste år og kan varmt anbefale KKLs medlemmer og venner at deltage.

Kender du typen? Hvis ikke, kender vi én, der gør

Lechaim-gruppen står som arrangør for et sjovt og underholdende foredrag om, hvordan de ting vi omgiver os med, også siger noget om hvem vi er.

Hvornår: 21. oktober 2018 14:00-16:00 (Foredraget varer ca. 45 minutter)

Hvor: Festsalen, Det Jødiske Hus

Foredragsholder er Flemming Møldrup fra det populære DR-program med samme titel som foredraget.

[Læs mere]

Det Døde Hav er ved at forsvinde – Foredrag den 16. august

Vandstanden falder en meter til halvanden hvert år.
Noam Bedein har dokumenteret ændringerne uge for uge i et
par år.

 

 

Han rejser vidt omkring med billeder og videoer (inklusiv 360-grad ”virtual reality”) til udstillinger og offentlige præsentationer. Han har for nyligt etableret en NGO, ”The Dead Sea Revival Project” (DSRP) med en helt særlig tilgang til undervisning og aktivisme, baseret på anvendelse af multi-media oplevelser til at inspirere nysgerrighed, eventyrlyst, og engagement.

DSRPs vision

  • Rehabilitering af den historiske flod, Jordan floden. Dette er en
    langsigtet og naturlig løsning.
  • Udvikling af det nordlige Døde Hav til en førende international
    øko-turisme-destination.
  • International at fremme avanceret vandteknologi, som kan reducere
    saltholdigheden af floder og søer, som mangler vand.

Missioner

KKL-JNF Danmark og Med Israel for fred er værter for Noam torsdag den 16. august 2018 kl 19-21 i Det Jødiske Hus.

Foredraget er gratis. Der vil sandsynligvis være fotografier eller fotografi-albummer til salg. Præsentationen er på engelsk, men arrangørerne vil sørge for at kommunikationen lykkes!

Tilmelding til kkldanmark@live.dk , senest fredag d.10/8.
Af hensyn til sikkerhed skal du medbringe billedlegitimation til fremvisning.

 

Israel bekæmper ørkendannelse

Selv om 60% af landet er ørken, er Israel det eneste land I verden, hvor ørkenområder er i tilbagegang. Det er årsagen til, at FN betragter Israel som ekspert i bekæmpelse af ørkendannelse. Israel bidrager såledesfortsat til den globale indsats mod ørkendannelse ved at dele know-how, best practices og teknologier til gavn for en bedre, grønnere og sundere verden.

Hvor meget ved du om ørkendannelse? Tag testen og find ud af mere om Israels engagement i emnet.