KKL Danmark på Go Green-mission i Negev

Rej­se­be­skri­vel­se af Lou­is Fol­ke Dresbøll 

Et land

”med hve­de og byg, med vin og fig­ner og gra­natæb­ler, et land med oli­veno­lie og hon­ning, — da skal du spi­se dig mæt og pri­se Her­ren din gud for det her­li­ge land, han har givet dig.” (8,8ff).

I 5. Mose­bog beskri­ves det hvad der ven­ter isra­e­lit­ter­ne i det forjæt­te­de land: De skal kom­me til et frugt­bart land, der kan give føde til men­ne­sker og dyr.

12 for­vent­nings­ful­de del­ta­ge­re fra KKL Dan­mark har været på Go Gre­en Mis­sion i Isra­el sep­tem­ber 2016. Vi så det land rea­li­se­ret som lovet for fle­re tusin­de år siden. Vi besøg­te KKL-JNF‘s pro­jek­ter i Isra­el fra nord til syd. Vi var impo­ne­re­de, hvor vi kom frem over alle de enga­ge­re­de og entu­si­a­sti­ske men­ne­sker, som vi mød­te. De for­tal­te os om deres pio­ner­ar­bej­de for at gøre Isra­el grøn­ne­re og smuk­ke­re ved at plan­te træ­er, for at ren­se og skaf­fe vand i det tør­re land og opdyr­ke ørkensand, så der kun­ne dyr­kes frugt og afgrøder.
Den over­le­vel­ses­kul­tur og figh­terånd, der er opbyg­get i i hvert fald 60 år i Negev ørke­nen under ekstre­me kli­ma­ti­ske for­hold i de man­ge kib­butzer slår vi for­kæ­le­de dan­ske­re gan­ske omkuld. Der er tale om pio­ne­rer, som med stor styr­ke og opfindsom­hed fra det kar­rig­ste sand i en ekstrem var­me uden vand får opbyg­get en oase med grøn fro­dig­hed, vand­for­sy­ning og gode over­le­vel­ses­mu­lig­he­der for plan­ter, dyr og mennesker.

I Negev ørke­nen i Ara­va regio­nen bor 3600 men­ne­sker. De dyr­ker 60 % af den frugt og de grønt­sa­ger, der eks­por­te­res fra Isra­el til udlan­det. Vi besøg­te fle­re kib­butzer i Negev: Lotan, hvor vi boe­de i 2 dage i små hjem­mela­ve­de Hob­bit lig­nen­de huse opført som jord­s­kælvs­sik­re­de huse. De bestod af et stå­l­rørs­ske­let, halm­bal­ler og mure af ler udven­digt og ind­ven­digt. Det var en sær­de­les øko­lo­gisk bevidst kib­butz, der bl.a. hav­de været med til at grund­læg­ge Isra­els gen­brugs­sy­ste­mer. De for­stod at kom­bi­ne­re mil­jø­be­vidst­hed og jødisk ånde­lig­hed. KKL-JNF har været med siden den­ne kibbutz´s etab­le­ring i 1983, en kib­butz som i sær­lig grad kan tage dis­se ord til sig:
”Gud her­ren tog men­ne­sket og sat­te ham i Edens have, for at han skul­le dyr­ke og vog­te den.” (1 Mos 2,15).

Vi besøg­te land­brugs­ki­b­butzen Yotva­ta. Det er en af de æld­ste etab­le­ret i 1957. Den skal såle­des have 60 års jubilæum næste år. I kib­butzen lever ca. 120 fami­li­er, som har holdt fast i de tra­di­tio­nel­le vær­di­er: fæl­les ansvar, sam­ar­bej­de og lig­hed. Det var en vel­dre­vet og vel­stå­en­de kib­butz med man­ge fæl­les områ­der og fæl­les spi­se­hus. De ernæ­rer sig hoved­sa­ge­ligt ved mæl­ke­pro­duk­tion og eget meje­ri, der også mod­ta­ger mælk fra de omlig­gen­de kib­butzers mæl­ke­pro­duk­tion. De har selv ca. 600 mal­ke­kø­er og lige­så man­ge kal­ve. Der mal­kes 3 gan­ge om dagen. Det tager 2 ½ time at mal­ke køer­ne i en robot. Meje­ri­ets mæl­ke­pro­duk­ter ken­des over hele Isra­el. Kib­butzen dri­ver også en ser­vi­ce­sta­tion med til­hø­ren­de stort cafe­te­ria på vej­en til Eilat.

Kib­butz Ne‘ot Sma­dar var vores næste besøg. Den er etab­le­ret i 1989 af oprin­de­ligt 70 men­ne­sker her­af man­ge kunst­ne­re fra Jerus­a­lem. De beslut­te­de at leve et andet liv med vægt på rela­tion til mil­jø­et, til hin­an­den og til sig selv. I dag bor ca. 200 i kib­butzen, og de har deres udkom­me her uden at skul­le låne pen­ge ude­fra. De har skabt et fan­ta­stisk leve­mil­jø, hvor de for 80 % ved­kom­men­de lever af øko­lo­gisk land­brug, stor pro­duk­tion af frugt og oli­ven og en bio-dyna­misk vin­gård. Her pro­du­ce­rer de 7000 liter fin vin årligt. KKL-JNF har været invol­ve­ret i at for­be­re­de jor­den og sene­st udvik­le et vådområde/en sø, som skal opsam­le spil­de­vand og behand­le det­te, såle­des at det kan udnyt­tes i de alle­steds nær­væ­ren­de dryp­van­dings syste­mer omkring plan­ter og træ­er. Her­u­d­over ernæ­rer den­ne kib­butz sig for 20 %‘s ved­kom­men­de af kunst, som de selv ska­ber på værk­ste­der omkring et torv og et meget fan­ta­si­fuldt og far­ve­rigt byg­nings­kom­pleks. Det var vi alle gan­ske fasci­ne­re­de af – ikke mindst af et højt vand­køling­s­tårn. Det var et natur­ligt ”air-konditionerings”-system, som man hav­de over­ta­get fra tør­re og meget var­me områ­der i Iraq, hvor det var ble­vet anvendt omkring pri­va­te huse. Syste­met går ud på at pum­pe vand fra et spring­vand op i et tårn, og når det fal­der ned giver van­det den dej­lig­ste kry­dre­de bri­se og kølig­hed på tor­vet. Vi kun­ne næsten glem­me, at der uden for tor­vet var knap 40 gra­der i skyggen.

I områ­det er der en stor dad­del pro­duk­tion i alle kib­butzer og høsten var net­op i gang. Der blev pluk­ket om nat­ten på grund af den ekstre­me dagstem­pe­ra­tur, og her­u­d­over blev dad­ler­ne så var­me om dagen, at de var let­te at beska­di­ge. Vi lær­te meget om dad­del pro­duk­tion og smag­te de dej­lig­ste x‑large og saf­ti­ge dad­del­frug­ter, som vi ikke ken­der her hjem­me. Dad­del­pal­mens rød­der kan nå langt ned i vand­før­en­de lag. Et ara­bi­sk ord­s­prog siger: ”Dad­del­pal­men står med fød­der­ne i vand og hove­d­et i ild”.
Dis­se ørken­land­mænd hav­de også lært sig, at den gode gart­ner ikke kun dyr­ker plan­ter og træ­er, men han skal også lave jord, som f.eks. kun­ne bestå i en blan­ding af komøg og vis­ne palmeblade.

Alle­re­de Isra­els før­ste pre­mi­er­mi­ni­ster og sto­re ”foun­ding fat­her” Ben Gurion indså, at opdyrk­nin­gen af ørke­nen var vej­en frem for lan­det – et land der består af over 60 % ørken. Af selv­sam­me grund opgav han i 1953 for en peri­o­de sin poli­ti­ske løbe­ba­ne og bosat­te sig i en kib­butz i Sde Boker, hvor han boe­de sam­men med sin kone og arbej­de­de ind­til sin død i 1973. Vi besøg­te det besked­ne hjem i kib­butzen, hvor Ben Gurion også modt­og frem­me­de statsover­ho­ve­der Vi så hans grav i nær­he­den oven for en beta­gen­de dal. KKL – JNF har ind­ret­tet hele områ­det som en smuk park, hvor bl.a. gazel­ler græs­ser trygt og fredfyldt.

Det kan vel være at vand­stan­den fal­der fare­tru­en­de i Genes­a­ret sø og i Det Døde hav, men Isra­el har løst sit vand­for­sy­nings pro­blem ved bl.a. at opsam­le spil­de­vand. VI så i det nord­li­ge Isra­el et Recyc­led Water Reser­voir HaGos­hrim, der opsam­le­de alt spil­de­vand i Øvre Galilæa . Her kan det også næv­nes at, KKL Dan­mark har været med i etab­le­rin­gen af det 25 ha sto­re van­d­re­ser­voir. I ørke­nen har Isra­el løst vand­pro­ble­met på sam­me måde, men her ved at pum­pe saltvand op fra jor­den fra oprin­de­ligt havvand ca. 1 km nede i kil­der og afsal­te det , en tek­nik, som man har lært af de oprin­de­li­ge ørken­bo­e­re nabi­tæ­er­ne. Lige­le­des har Isra­el i de sene­re år lært sig at afsal­te havvand og pum­pe det i pipe­li­nes ind til kib­butzer­ne, hvil­ket er et stort frem­skridt. I en af kib­butzer­ne for­tal­te de, at man på et år kun hav­de fået 20 mm regn­vand, og som man ram­men­de udtryk­te det: Hver drå­be vand bli­ver udnyt­tet fle­re gange.

I det fan­ta­sti­ske spæn­den­de og helt spe­ci­el­le natu­r­om­rå­de Tim­na Park har KKL-JNF ind­ret­tet køre­fa­ci­li­te­ter og opret­tet en smuk sø. I det­te områ­de har ægyp­ter­ne for 3500 år siden udvun­det kob­ber, som bevir­ke­de, at men­ne­sket med nye red­ska­ber kun­ne bevæ­ge sig kul­tu­relt fra ste­nal­de­ren til jer­nal­de­ren. Bore­hul­ler­ne fra den tid kan sta­dig ses. Ved udgrav­nin­ger fra den ægyp­ti­ske peri­o­de blev der fun­det en kob­ber­slan­ge. Kob­ber­slan­gen er omtalt to gan­ge i GT bl.a. i 4 Mos 21, 4–9, hvor den skal gøre slan­ge­bid ufar­li­ge. Slan­gen går igen i græsk læge­kunst og i vore dages læge­sym­bol ‑æsku­lap­sta­ven oms­lyn­get af en slan­ge. I nye­re tid har der også været udvun­det kob­ber, men det blev opgi­vet ende­ligt i 1984, og områ­det lig­ger nu som et meget spæn­den­de park- og søom­rå­de med spe­ci­el­le klip­pe­for­ma­tio­ner, og der arran­ge­res man­ge for­skel­li­ge akti­vi­te­ter i området.

I Negevs anden­stør­ste by Dimo­na har KKL-JNF ind­ret­tet en 25 hektar stor park. I for­læn­gel­se af den­ne park har KKL-JNF net­op ind­vi­et en stor sø med et til­hø­ren­de rekre­a­tivt områ­de og her­un­der et amfi­te­a­ter med rig­tig man­ge til­sku­er­plad­ser ved hjælp af en stor dona­tion fra KKL Hol­land.. Vi vand­for­kæ­le­de dan­ske­re kun­ne spør­ge, hvad sådan en smuk sø skal bru­ges til. Sva­ret lød: Bare at se så meget vand i en ørken er en glæde.
V i måt­te i sand­hed med Esa­jas syn­ge: ”Jeg, Her­ren, vil sva­re dem….. Jeg lader flo­der strøm­me i det nøg­ne land, lader kil­der sprin­ge i dale­ne. Jeg gør ørke­nen til oase, det tør­re land til kil­de­væld.” (Es 41,18).

En for­ud­sæt­ning for den sto­re udvik­ling af frugt- og grønt­sags pro­duk­tion i det­te kli­ma­tisk ekstre­me områ­de med høje dag­tem­pe­ra­tu­rer og i peri­o­der med lave nat­te­tem­pe­ra­tu­rer, og der­til skal føjes den meget tør­re og sal­te jord, er det net­værk af KKL-JNF støt­te­de R&D land­brugs sta­tio­ner i områ­det. Vi besøg­te Yair R&D land­brugs­sta­tion, der også har et inter­ak­tivt besøgs­cen­ter til­knyt­tet. Det var i sand­hed et vin­due ind til de man­ge innova­ti­ve til­tag, der fore­går på det land­brugs­mæs­si­ge områ­de. Land­brugs­for­søgs­sta­tio­nen er et videns- og forsk­nings­cen­ter, hvor der udvik­les raf­fi­ne­re­de van­dings- og gødsk­nings­tek­nik­ker. Der for­skes i, hvor­dan nye frug­ter og grønt­sa­ger kan til­pas­ses de sær­li­ge og ekstre­me for­hold, sik­ring af føde­va­resik­ker­hed og der fore­går også vir­ke­lig ”out-of-the box” tænk­ning: nye for­mer og far­ver på frugt og grønt­sa­ger, fre­mav­ling af sær­li­ge plan­ter, der kan udnyt­tes i medi­ci­na­lin­du­stri­en: Hvem har hørt om insulin­plan­ten? Nye røde pryd­plan­ter til jule­bor­det i Euro­pa, udvik­ling og dyrk­ning af pry­dakva­ri­e­fisk fra Afri­ka også til eks­port til Euro­pa og for­søg med alge­pro­duk­tion, der kan ind­gå i føde­va­re­in­du­stri­en. Den­ne opsam­le­de viden kan kib­butzer­ne få gavn af, over­ta­ge og udnyt­te i deres egen produktudvikling.

Som gui­den på oven­nævn­te besøgs- og forsk­nings­cen­ter sag­de så er det stør­ste eks­pe­ri­ment, der fore­ta­ges i områ­det dog, at 3600 ”cra­zy jews” (hans udtryk) i de sid­ste 60 år har bosat sig i ørke­nen. Her har de ved fæl­les hjælp og ind­sats lært sig fysisk at over­le­ve og hvad så derefter?

”Jeg, Isra­els Gud svig­ter dem ikke……..”……… ”Jeg plan­ter ceder­træ­er i ørke­nen, aka­ci­er, myr­ter og oli­ven­træ­er, jeg sæt­ter ene­bær i det øde land til­li­ge med ask og cypres, for at de kan se og erken­de, læg­ge sig på sin­de og for­stå, at Her­rens hånd har gjort det, Isra­els Hel­li­ge har skabt det.” (Es 41,17 d, 19–20).

Dis­se grøn­ne kib­butzer i ørke­nen var et mage­løst syn og et af ska­ber­vær­kets undere.
Inden vi kom til ørke­nen og så dis­se ørken­syn, så fik vi dog stemt sin­de­ne for, hvad den­ne isra­el­ske og dan­ske vir­ke­lig­hed også hand­ler om. Vi besøg­te direk­te fra luft­hav­nen Ila­not, KKL-JNF Natio­nal Tree Arbo­re­tum ‑80 ha for­søgs­skov. KKL Dan­mark og Nor­den har opret­tet en stem­nings­fyldt cir­kel­rund min­de­lund af høje træ­er, som er dedi­ke­ret til min­det om det gode og unge men­ne­ske Dan Uzan, som miste­de sit liv i en dansk poli­tisk vir­ke­lig­hed, mens han blot gjor­de sit arbej­de og pas­se­de på andre. Vi stod alvor­li­ge, stil­le her nog­le minut­ter, og jeg tror vi hver især hav­de vores for­skel­li­ge tan­ker om, hvor skrø­be­lig fred og for­son­lig­hed er. Her var der skabt en vær­dig min­de­lund for Dan.
I Ila­not par­ken er der ved at bli­ve iværk­sat et natio­nalt bota­nisk uddan­nel­ses­cen­ter, som ind­dra­ger de nye­ste com­pu­ter­ba­se­re­de inter­ak­ti­ve og eks­pe­ri­men­te­ren­de under­vis­nings­me­to­der ved­rø­ren­de sko­v­dyrk­ning og øko­lo­gi i Isra­el. Pro­jek­tet er for børn og voks­ne, men der er for­vent­nin­ger til, at den moder­ne tek­nik vil kun­ne til­træk­ke unge og ad den vej ska­be mil­jø­er­fa­rin­ger og bevidst­hed om nød­ven­dig­he­den af Isra­els sko­v­rejs­nings­hi­sto­rie f.eks. vir­tu­el­le cykel­tu­re i KKL‘s sko­ve. Vi hør­te om pla­ner­ne og så byg­nin­ger­ne, der skal rum­me pro­jek­tet. Pro­jek­tet er gjort muligt af KKL Dan­mark ved en stør­re dona­tion. Det kan vi være stol­te af, og det rum­mer frem­tid og nytænk­ning i sig. Det må vi have sto­re for­vent­nin­ger til, og vi glæ­der os til, det står færdigt.

Vores før­ste to over­nat­nin­ger var i en af Isra­els hel­li­ge byer – den kab­ba­li­stisk-mysti­ske by Tzfat, der lig­ger smukt og majestætisk på top­pen af et bjerg og med en fan­ta­stisk udsigt ned over dalen. Her boe­de vi på et idyl­lisk hotel, som i ældre tid har fun­ge­ret som et ”khan” et over­nat­ning­s­ted for dyr og men­ne­sker på van­dring på kara­va­ne­ve­je­ne fra Ara­bi­en og Ægyp­ten og mod nord til Dama­s­kus. Den­ne hel­li­ge by har også til­truk­ket man­ge kunst­ne­re, som præ­ger midt­by­ens og den gam­le bys for­ret­nin­ger. Vi besøg­te de gam­le og far­ve­ri­ge syna­go­ger, som sefar­di­ske jøder, der udvan­dre­de fra Spa­ni­en efter ink­vi­si­tio­nen i slut­nin­gen af mid­delal­de­ren, har sat deres sto­re præg på. Vi gik i KKL-JNF‘s smuk­ke park­om­rå­der rundt om byen.

Tæt på Tzfat lig­ger KKL-JNF Birya sko­ven. Det er den stør­ste skov i områ­det, der rum­mer byg­nin­ger og en histo­rie, der går til­ba­ge til den bri­ti­ske man­dat­pe­ri­o­de. Her så vi en gam­mel syna­go­ge midt i det tør­re land i sko­ven og kom frem til smuk­ke udsig­ter tæt på den liba­ne­si­ske græn­se, hvor der har været udkæm­pet kam­pe i det­te århundrede.
Vi besøg­te Hula Val­ley, som er et af træk­fug­le­nes væsent­lig­ste raste­plad­ser på deres to gan­ge årli­ge flyv­ning fra Nord­s­kan­di­navi­en til Afri­ka og til­ba­ge igen. KKL-JNF‘s invol­ve­ring min­der om vores hjem­li­ge Hede­sel­sel­skabs fejl­tænk­ning: først dræ­ner vi et områ­de for at lave land­brug­s­land. Det­te ind­greb i natu­ren hav­de vir­ke­lig sto­re øko­lo­gi­ske kon­se­kven­ser. Fra 1980‘erne er igang­s­at et reha­bi­li­te­rings­pro­jekt, som genop­ret­ter det oprin­de­li­ge øko-system. Lan­d­om­rå­der er ble­vet genover­svøm­met og mil­li­o­ner af træk­fug­le er vendt til­ba­ge. Det er og vil bli­ve en inter­na­tio­nalt aner­kendt turist attrak­tion og fug­le obser­va­tions park.

Vi kør­te ad den lan­ge rute 90, der går fra nord til syd til Eilat langs søer­ne og øst om Gene­se­rat sø i Jor­dan­da­len. I Øvre Galilæa med udsigt over Gene­se­rat sø besøg­te vi et øku­me­nisk klo­ster Domus Galila­eae , som er en retræte og et stu­di­e­sted for områ­dets sprog og reli­gio­ner, opret­tet af den katol­ske kir­ke under pave Johan­nes Paul II. Her for­sø­ger man at fav­ne alle reli­gio­ner i områ­det. Hvil­ken arki­tek­tur, som jeg ikke har set mage til nogen ste­der. Slå det lige op på Goog­le.! F.eks. er der i læsesa­len ind­ret­tet en syna­go­ge i form af en halv jord­klo­de med en blå stjer­ne­him­mel over. Enhver detal­je har en sym­bolsk betyd­ning i byg­ge­ri­et. KKL-JNF har net­op ind­gå­et en afta­le om at etab­le­re en oli­ven­træs­park rundt om klo­stret og ned til vandet.

Vi besøg­te rui­ner­ne af den romer­ske og byzan­tin­ske by Bet She‘an, der bli­ver udryd­det og lagt i rui­ner af et jord­s­kælv i 600-tal­let. Her er der også udgrav­nin­ger fra den bibel­ske by Bet She‘an ‚nævnt fle­re ste­der i Bibe­len og bebo­et uaf­brudt siden kal­ko­li­tisk tid 4500 fvt.. Der er til­li­ge fund fra ægyp­ti­ske fara­o­ners belej­ring af byen for 3500 år siden, hvor byen var et vig­tigt mili­tært støt­te­punkt for Ram­ses den II og den III. KKL-JNF har her etab­le­ret en euca­lyp­tus park rundt om nuti­dens by Beit Sh‘an.

Rej­se­be­skri­vel­sen må slut­te, men der kun­ne næv­nes man­ge fle­re ste­der, som vi besøg­te: Hvem ved, at der inde midt i Jerus­a­lem fin­des en gazel­le park? Hvor­for ikke — en gazel­le det­te spink­le, ele­gan­te dyr, der i bibelsk sam­men­hæng er nævnt så man­ge gan­ge som et sym­bol for skøn­hed, ynde og fryd.

Og en fug­le obser­va­tions­sta­tion for ring­mærk­ning af træk­fug­le lige neden for Knes­set? Og en tysk tem­plars by Saro­na med de mest idyl­li­ske små huse i Tel Aviv omgi­vet af futuri­sti­ske skys­kra­be­re? Tysker­ne er der ikke mere, men deres huse er beva­ret del­vist som et for­ret­nings­kvar­ter og del­vist som et muse­um. Oplev Ari­el Sha­ron Park, en smuk park med en sø i udkan­ten af Tel Aviv ind­ret­tet af KKL-JNF oven på et affalds­b­jerg. Måske næste gang turen går til Israel.

Afslut­nings­vist er det væsent­ligt at under­stre­ge, hvil­ket tur­de frem­gå, så var det­te ikke en turi­strej­se end­si­ge ‑ferie, men en arbejds­tur, der har som for­mål at oply­se om KKL-JNF‘s pro­jek­ter og gøre os til bed­re ambas­sa­dø­rer for det land, som vi er fæl­les om at hol­de af.
Til­ba­ge er kun at sige tak til del­ta­ger­ne for godt og mun­tert føl­ge­skab og sel­skab: Mina, Ben­ny, Ove, Ingrid, Jens, Ali­ce, Ole, Gret­he, Per, og Den­nis. Tak til vores dan­ske rej­sear­ran­gør Eva Blum Bøg­gild, som er ophavskvin­de til dis­se fan­ta­sti­ske ture i KKL Dan­mark regi for 5 år siden. En ide. som KKL Isra­el har taget op og byg­get vide­re på med andre lan­des KKL afde­lin­ger. Tak til vores 2 isra­el­ske rej­sear­ran­gø­rer Liri og Moria, som har gjort et kæm­pe arbej­de for at det­te kun­ne lyk­kes. Tak til vores loka­le gui­de på hele turen Tam­my. Hun er ind­født og en per­son, der på nært hold ken­der Isra­el og er meget viden­de om isra­el­ske for­hold og dilemmaer.

Til­ba­ge er så kun at sige: Vi ses: næste år i Jerusalem.