Tu Bishvat nærmer sig

I den jødiske kalender finder vi en dato, den 15. i måneden shvat, der traditionelt er blevet kaldt Træernes Nytår. Den kaldes Tu bishvat som betyder “15. shvat”. På denne dag (der ligger i anden halvdel af januar eller første halvdel af februar) er det i jødedommen “Træernes nytår”. Det hænger sammen med, at det i Israel er omkring Tu Bishvat, at de første blomsterknopper på træerne springer ud. Dagen, der er en festdag (men ikke en helligdag med de dertilhørende regler). Mange markerer gerne denne dag med at spise 15 forskellige frugter.

I år falder dagen på den 17. januar. I den anledning har formanden for KKL-JNF World Avraham Duvdevani, skrevet følgende:

”Kære venner af KKL-JNF med kærlighed til naturen og til Israel.

Udtrykket ”mon markens træer er som mennesker” (5. Mosebog 20:19) bliver ofte brugt i forskellige sammenhænge. Den israelske digter Natan Zach, som døde for nyligt, udtrykte denne tanke i et digt, hvori han drager en parallel mellem mennesker og træer: ”Som et menneske, også et træ gror … Som træet, stræber et menneske opefter”.

Der er mange aspekter af ligheden og forbindelsen mellem træer og mennesker. Bibelen er fuld af billedsprog og metaforer, som forbinder mennesker og træer: ”De retfærdige blomstrer som en dadelpalme, de trives som et cedertræ fra Libanon” (Davids salme 92:13), eller ”Han er som et træ plantet ved siden af vandløb” (Davids salme 1:3) og mange andre.

I den jødiske legende litteratur, taler rabbinerne også om ligheden mellem mennesker og træer. Vore liv og livscyklusser har mange ting til fælles: frø, rødder, støtte, død. Ligheden reflekteres i ord, som refererer til faser i livet for både træer og mennesker: blomstrer, gror, visner, ældes. Det udtrykkes også i hebraiske navne, som vi giver vore børn: Alon (eg), Oren (fyrretræ), Tomer (dadelpalme), Rotem (ørken plante) og andre.

Denne parallel gør det muligt for os at gøre det, at plante et træ og derefter tage os af dets behov og se det vokse. På den måde bliver det en del af vores natur, vores identitet og vores adfærdskodeks.

I år, hvor vi markerer 120-året for dannelsen af KKL-JNF, vil vi også styrke vores indsats inden for rammerne af formel uddannelse. På denne Tu Bishvat vil vi i tilgift til helligdagens uddannelsesmæssige betydning i form af at bebo landet, praktisere omsorg for miljøet og forme vores omgivelser også fremhæve fremtidige generationer til at være ”en sund sjæl i et sundt legeme”, med værdier og robusthed til at håndtere livets udfordringer.”.

Bestyrelsen for KKL Danmark sender vore hjerteligste hilsener og siger tak for jeres trofasthed med ønsket om at KKL’s indsats gennem 120 år har været med til at sætte fokus på naturen.

Carsten Skov