Tu Bishvat nærmer sig

I den jødi­ske kalen­der fin­der vi en dato, den 15. i måne­den shvat, der tra­di­tio­nelt er ble­vet kaldt Træ­er­nes Nytår. Den kal­des Tu bis­hvat som bety­der “15. shvat”. På den­ne dag (der lig­ger i anden halv­del af janu­ar eller før­ste halv­del af febru­ar) er det i jøde­dom­men “Træ­er­nes nytår”. Det hæn­ger sam­men med, at det i Isra­el er omkring Tu Bis­hvat, at de før­ste blom­ster­k­nop­per på træ­er­ne sprin­ger ud. Dagen, der er en fest­dag (men ikke en hel­lig­dag med de der­til­hø­ren­de reg­ler). Man­ge mar­ke­rer ger­ne den­ne dag med at spi­se 15 for­skel­li­ge frugter.

I år fal­der dagen på den 17. janu­ar. I den anled­ning har for­man­den for KKL-JNF Wor­ld Avra­ham Duv­de­va­ni, skre­vet følgende:

”Kære ven­ner af KKL-JNF med kær­lig­hed til natu­ren og til Israel.

Udtryk­ket ”mon mar­kens træ­er er som men­ne­sker” (5. Mose­bog 20:19) bli­ver ofte brugt i for­skel­li­ge sam­men­hæn­ge. Den isra­el­ske dig­ter Natan Zach, som døde for nyligt, udtryk­te den­ne tan­ke i et digt, hvori han dra­ger en paral­lel mel­lem men­ne­sker og træ­er: ”Som et men­ne­ske, også et træ gror … Som træ­et, stræ­ber et men­ne­ske opefter”.

Der er man­ge aspek­ter af lig­he­den og for­bin­del­sen mel­lem træ­er og men­ne­sker. Bibe­len er fuld af bil­led­sprog og meta­fo­rer, som for­bin­der men­ne­sker og træ­er: ”De ret­fær­di­ge blom­strer som en dadel­pal­me, de tri­ves som et ceder­træ fra Liba­non” (Davids sal­me 92:13), eller ”Han er som et træ plan­tet ved siden af vand­løb” (Davids sal­me 1:3) og man­ge andre.

I den jødi­ske legen­de lit­te­ra­tur, taler rab­bi­ner­ne også om lig­he­den mel­lem men­ne­sker og træ­er. Vore liv og livs­cy­klus­ser har man­ge ting til fæl­les: frø, rød­der, støt­te, død. Lig­he­den reflek­te­res i ord, som refe­re­rer til faser i livet for både træ­er og men­ne­sker: blom­strer, gror, vis­ner, ældes. Det udtryk­kes også i hebra­i­ske nav­ne, som vi giver vore børn: Alon (eg), Oren (fyr­re­træ), Tomer (dadel­pal­me), Rotem (ørken plan­te) og andre.

Den­ne paral­lel gør det muligt for os at gøre det, at plan­te et træ og der­ef­ter tage os af dets behov og se det vok­se. På den måde bli­ver det en del af vores natur, vores iden­ti­tet og vores adfærdskodeks.

I år, hvor vi mar­ke­rer 120-året for dan­nel­sen af KKL-JNF, vil vi også styr­ke vores ind­sats inden for ram­mer­ne af for­mel uddan­nel­se. På den­ne Tu Bis­hvat vil vi i til­gift til hel­lig­da­gens uddan­nel­ses­mæs­si­ge betyd­ning i form af at bebo lan­det, prak­ti­se­re omsorg for mil­jø­et og for­me vores omgi­vel­ser også frem­hæ­ve frem­ti­di­ge gene­ra­tio­ner til at være ”en sund sjæl i et sundt lege­me”, med vær­di­er og robust­hed til at hånd­te­re livets udfordringer.”.

Besty­rel­sen for KKL Dan­mark sen­der vore hjerte­lig­ste hil­se­ner og siger tak for jeres tro­fast­hed med ønsket om at KKL’s ind­sats gen­nem 120 år har været med til at sæt­te fokus på naturen.

Car­sten Skov