KKL på arbejde i missilregn

Iført hjelme og skudsikre veste har KKL-folk siden slutningen af juni arbejdet i markerne og skovene i det vestlige Negev og langs grænsen til Gaza, selv om et stort antal missiler har ramt området. Afgrøderne er blevet passet, men det har navnlig været vigtigt at slukke små og store brande, der er opstået efter missilnedslag.

Nogle dage har det været nødvendigt at arbejde under beskyttelse af IDF-soldater, men som forstarbejder Gabi Benishti, der arbejder i vest-Negev, sagde i et interview:”Skoven er vores hjem, så der er simpelthen ikke noget valg. Vi skal ud i området, selv om det er farligt. Vi kan selvfølgelig mærke spændingerne og vores familier er bekymrede, men vi bliver nødt til at passe vores arbejde”.

KKL-JNF i Canada reagerede hurtigt og donerede et særligt sikkerhedsrum, der nu står i en af skovene i området. Det betyder, at KKL-folk, soldater og hikers, der bliver overrasket af en missilalarm, har et sted at søge hen.

Læs en uddybende artikel om arbejdet med at beskytte skovene mod brand som følge af missilnedslag ved at klikke her.